HER KAN DU SE VORES

Medlems-betingelser

Medlemsbetingelser

Velkommen til Beatjump! Her kan du læse de gældende medlemsbetingelser for deltagelse på vores dansehold og aktiviteter. Vi anbefaler, at du læser betingelserne grundigt, før du tilmelder dig. 

1. Indgåelse af aftale

Holdtilbud på www.beatjump.dk er en opfordring til at gøre tilbud om tilmelding – ikke et bindende tilbud fra Beatjump. Din tilmelding er først bindende, når du har modtaget en ordrebekræftelse på e-mail.
Hvis vi ikke kan imødekomme din tilmelding (fx pga. manglende plads), vil du få besked pr. mail.

2. Prøvetime og niveauplacering

Første undervisningsgang fungerer som en prøvetime for både danser og instruktør.
Du har mulighed for at fortryde din tilmelding efter første gang – se under afsnittet Fortrydelsesret.

Instruktøren har samtidig mulighed for at vurdere, om danseren er på rette niveau.
Vi forbeholder os retten til at annullere din plads efter første gang, hvis det vurderes, at holdet ikke matcher danserens niveau. Vi forsøger i så fald at finde et bedre egnet hold.

3. Priser og betaling

Kontingent betales enten i én eller tre rater. Du modtager opkrævninger pr. mail til den mail, der er knyttet til din medlemsprofil.
Betaling kan ske via:

  • MobilePay: 63041

  • Bankoverførsel: Reg: 5148 – Konto: 1433806 (OBS: nyt kontonummer)

Vi er en selvejet virksomhed og modtager ingen offentlig støtte. Kontingentet dækker undervisning, faciliteter samt KODA- og Gramex-licens, så vi må bruge musik i undervisningen.

Priser for den aktuelle sæson (2025/2026) kan ses her: https://beatjump.dk/priser/

4. Moms og ændringer

Bemærk: Vi følger udviklingen i lovgivningen vedr. moms på fritidsundervisning.
Skulle den nuværende praksis ændres, forbeholder vi os retten til at opkræve moms, hvis lovgivningen kræver det.

5. Rabatter

  • 25 % rabat på alle ekstra hold (gælder ikke konkurrencehold #2)

  • 50 % rabat på konkurrencehold #2

  • 5 % familierabat (samme husstand)

  • 10 % rabat ved årlig betaling senest 1. oktober (gælder ikke ubegrænset træning)

Rabatter kan ikke kombineres. Ved for meget fravær på ubegrænset træning kan pladsen gives til en anden.

6. Ubegrænset træning

Gælder for dansere, der ønsker at gå på flere hold.
Vi forventer min. 75 % deltagelse på alle hold. Ved væsentligt fravær kan danseren miste pladsen.

7. Konkurrencehold

Ved tilmelding til konkurrencehold forpligter du dig til at deltage i min. 3 konkurrencer i løbet af sæsonen.
Der vil være ekstra omkostninger til tøj, transport og deltagergebyr. Ved kvalifikation til udland forventes deltagelse.

8. Opsigelse og binding

Du er bundet til din aftale i én måned efter første danselektion.
Herefter gælder løbende måned + én måneds opsigelse.
Ved årlig betaling tilbagebetales ikke, men vi trækker rabatten fra ved afmelding (administrationsgebyr).

Eksempel: Tilmelding i september → opsigelse i november = du betaler for september og oktober.

9. Fortrydelsesret

Du har 14 dages lovpligtig fortrydelsesret fra modtagelsen af ordrebekræftelsen.
Du kan også fortryde efter første undervisningsgang, hvis du melder afbud senest dagen inden 2. gang.

Tilbagebetaling sker inden for 14 dage. Send dine bankoplysninger ved afmelding.

Fortrydelsesformular:

– Jeg/vi ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende for mit/vores køb af danseundervisning.
– Bestilt/modtaget den: [indsæt dato]
– Navn:
– Adresse:
– Underskrift (kun hvis på papir)
– Dato:

Send til: info@beatjump.dk

10. Medlemsprofil og system

Du har en personlig Beatjump-profil, hvor du kan:

  • Tilmeldes/afmeldes hold

  • Se dine hold og opkrævninger

  • Tilmeldes events og arrangementer

  • Opdatere kontaktoplysninger

  • Kontakte os for hjælp

Tjek dine opkrævninger løbende – og husk at oplyse dit faktura-nummer (ikke medlemsnummer) ved betaling.

11. Fravær, regler og adfærd

  • Udendørssko er ikke tilladt i dansesalen

  • Dans i strømper er ikke tilladt – brug indendørssko

  • Kun dansere og undervisere må opholde sig i salen

  • Det er ikke tilladt at filme/optage uden tilladelse fra instruktøren

12. Ændringer i undervisningen

Vi forbeholder os retten til ændringer i skema, holdstruktur og underviser ved sygdom eller særlige forhold. Vi bestræber os altid på at finde en løsning, der tilgodeser danserne bedst muligt.

13. Personoplysninger

Vi behandler dine data i overensstemmelse med gældende persondatalovgivning.
Dine oplysninger deles ikke med tredjeparter uden samtykke.

14. Ændringer i medlemsbetingelser

Vi kan løbende opdatere medlemsbetingelserne med én måneds varsel.
Du informeres via den mail, du har tilknyttet din profil. Husk derfor at opdatere mail ved ændringer.

15. Lovvalg og værneting

Alle aftaler er underlagt dansk ret.
Eventuelle tvister, der ikke kan løses i mindelighed, afgøres ved de almindelige danske domstole.

16. Kontakt

Beatjump Dance Studio
Holte: Skovlytoften 9B, 2840 Holte
Amager: Vilhelm Buhls Gade 9, 2300 København S
CVR: 31 89 65 33
Mail: info@beatjump.dk

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret med seneste nyheder og vigtige datoer. 

Du har tilmeldt dig vores nyhedsbrev!