Mathilde Faurby

Instruktør

Mathilde Faurby underviser i HipHop og House. Med Mathilde som instruktør kan man forvente en glad og åben underviser. Samtidig stræber Mathilde efter at hendes glæde til dansen skinner igennem og at hver danser bliver udviklet og gjort bedre – ligegyldigt antallet af dansere på holdet.

Mathilde har danset så længe hun overhovedet kan huske, hun bestræber sig altid på at tage timer hos så mange forskellige instruktører som muligt, for at opnå en bred vifte af inputs og erfaring. Af samme grund prøver Mathilde altid på at få klemt en danseundervisning ind når hun er på ferie  og senest har hun haft timer i London og New York.

Til dagligt tager Mathilde timer med et hav af forskellige undervisere indenfor hiphop og house og danser derudover fast på Marcios hiphophold om torsdagen. Mathilde har gennem tiden optrådt og medvirket i et hav af TV-shows og optrædener, herunder optagelser til DR Ramasjang, optræden på plænen i Tivoli, indspillet en LEGO-video og danset i MGP. Derudover har Mathilde deltaget i et hav af DM-konkurrencer, hvor hun sammen med sit hold vandt guld til DM 2015, 2016 og 2017!

Hvad kan man forvente af dig som instruktør?
At jeg er glad og åben overfor alle dansere og at min store passion for dans skinner igennem i min undervisning.
Derudover synes jeg, at det er utroligt vigtigt at se hver enkel danser og udvikle dem individuelt, til trods for alle de dansere der kan være på et hold.

Hvad har du af danseerfaring? og hvor længe har du danset?
Jeg har danset så længe jeg kan huske og det har altid været en kæmpe del af mig. Jeg prøver at bestræbe mig på at tage forskellige undervisere og jeg prøver altid at få klemt en dansetime ind, når jeg er ude at rejse. Derudover har jeg danset konkurrence siden jeg var en lille pige og, sammen med mit hold, vundet danmarksmesterskabet tre år i træk. I år 2017 indså jeg, at jeg skulle stoppe mens legen var god og har siden trukket mig tilbage som konkurrencedanser og fokuserer nu på at videregive min erfaring til mine elever.

Hvilke shows/konkurrencer/evt. TV-programmer har du deltaget i?
Mit første store show var da jeg som 10-årig dansede i MGP. Derudover har jeg deltaget i DM (HHI og HHU) utallige gange, danset i nogle programmer for Danmarks Radio, lavet et par reklamefilm, en LEGO-video og danset et par gange på plænen i Tivoli.

Hvad laver du i din fritid?
I min fritid lærer jeg børn at danse, drikker kaffe med mine veninder, dyrker noget yoga, tager fede dansetimer rundt omkring i København og tjener nogle penge, så jeg kan rejse så meget som overhovedet muligt!

Hvilken oplevelse er den fedeste, du har haft med dans?
Da jeg og mit hold Beatjumpers løb med guldet for første gang til DM i 2015. Op til to måneder forinden havde vi ikke nogen instruktør til at koreografere vores rutine, men 6 uger inden konkurrencen tog Marcio udfordringen op og piskede os igennem de hårdeste uger i mit liv! Det var fuldstændig surrealistisk at løbe med guldet og den vildeste føltelse af, at alt den hårde træning bare var det hele værd! Efter DM i 2015 blev Marcio vores faste instruktør og vi gentog succesen år efter år og blev danmarksmestre tre år i træk!

Hvorfor begyndte du til dans?
Primært fordi at de fleste andre piger i klassen gik til dans. Jeg blev hurtigt bidt af det og har været hos Beatjump siden dengang i 1. Klasse.

Hvad inspirerer dig? og hvorfra får du din inspiration til koreografier?
Det er altafgørende for mig at tage timer med forskellige undervisere og udvikle mig som danser, for at jeg kan udvikle, inspirere og give som instruktør.