Se hvad vi tilbyder af
UNDERVISNING
Holdundervisning
I vores skønne lokaler på Skovlytoften i Holte, tilbyder vi en masse ugentlige hold. Vi har tilbud til alle dansere fra 2 år og op. Vores udbud af dansetimer er stort, og vi byder alle dansere velkommen. Du finder helt sikkert et hold, der passer til dig.
Med undtagelse af et enkelt hold (2 til 3 år), danser alle uden forældre. Forældrene kan vente i vores hyggerum, og den første træningsgang i hver måned åbner vi dørene og byder alle indenfor i træningssalen de sidste 10 minutter. Tag et nærmere kig på de stilarter vi tilbyder herunder.
Privat-undervisning
Flere og flere ønsker ene-timer, som supplement til den ugentlige holdtræning eller måske lidt privatundervisning inden firmafesten. Vi tilbyder danseundervisning og danseshows til alle events og behov. Vi har rigtig mange års erfaring, og vores instruktører står klar til at lave nogle fede danselektioner, for mindre grupper eller enkelte dansere.
Workshops
Året rundt tilbyder Beatjump forskellige workshops med særlige udvalgte instruktører. Disse workshops vil være i forskellige stilarter, for dansere i alle aldre og på alle niveauer.
Hold øje under events og se kommende workshop.
Summer Dance Camp
Beatjump har hvert år ‘Summer Dance Camp’, der løber af stablen i skolernes sommerferie. Vores dance camp i uge 26 er for dansere mellem 6 og 10 år (alle niveauer).
Summer Dance Camp er en uge med udfordrende dans, sjov og nye venskaber. Vi begynder hver dag kl. 9.00 og slutter kl. 14.00. Fredag slutter vi af med at lave et show for familie og venner, hvor ugens dansetrin bliver vist. Der bliver trænet, hygget og brændt en masse energi af hele ugen igennem.
Holdundervisning
Gå på opdagelse i alle de spændende muligheder og find det perfekte hold til dig eller dit barn.
Pippop 2 til 3 år
På dette hold deltager en danser MED sin egen medbragte voksen. Det kan være mor, far, børnepasser, bedsteforælder, (stor) storesøster/bror eller en anden, som har lyst til at danse med. Det er en fantastisk hyggelig og sjov time. Vi starter altid i en rundkreds, og derefter danser vi en masse sjove danse til musik, som børnene kender eller hurtigt kommer til at kende. Vi håber at kunne inspirere til sjove danse, som kan tages med hjem og danses med hele familien eller vennerne på vejen.
Pippop 4 til 5 år
Vi danser sjove og seje danse til musik, som børnene kender. Det er både de kendte gamle klassiske børnesange, i nyere versioner, MGP og meget andet.
Vi tilpasser trinene til danserne, så de har det sjovt og kan blive inspireret til at danse og synge videre derhjemme.
Vi har to instruktører og et lavt max. antal dansere på alle vores yngste børnehold, så der er god tid til at tage sig af alle og undervise individuelt, samt undervise i et fællesskab, så børnene også hygger sig sammen.
Dans er fantastisk og styrker børnenes motorik. Uanset om de vil fortsætte med dansen eller prøve kræfter med en anden sportsgren, så er dansen et godt fundament.
Minijam 6 til 8 år
Trin fra Hip hop, break og showdance bliver blandet sammen til sjove, seje og udfordrende danse, når vi fyrer den af i danselokalet.
Vi danser til MGP og festlige pop sange, som man kan give den gas til, og skråle højt med på. Holdet er både for dem, som gerne vil lære grundtrin og som ønsker at blive fremtidig konkurrencedanser, men også for dem, som bare vil have det sjovt med en masse andre, som også elsker at danse. Uanset er det nemlig lysten som driver værket!
Det vigtigste for underviserne på minijam holdene, er at børnene har det sjovt og altid går derfra med et stort smil.
Dans er fantastisk og styrker børnenes motorik. Uanset om de vil fortsætte med dansen eller prøve kræfter med en anden sportsgren, så er dansen et godt fundament.
Hip hop
Hip hop er grundstenen hos Beatjump.
Vi har samlet nogle af Danmarks allerdygtigste hiphop dansere og instruktører under samme tag, hvor de kan inspirere hinanden og sende al deres erfaring videre til vores dansere. Det er vi utrolig stolte af!
På disse hold er der fokus på basic hiphop-teknik og foundation. I hip hop timerne dykker vi ned i hip hoppens fundament, og danserne vil udfordre deres kreativitet indenfor hip hop på mange forskellige måder; ved at lave små rutiner, dele med hinanden og arbejde sammen, træne foundation steps og koncepter på kreative og sjove måder etc.
Et trin er ikke bare et trin, og hiphop er de senere år blevet udvandet en smule. Hos Beatjump tager vi hiphop meget seriøst, og vores dansere lærer det helt rigtige groove fra bunden.
Danserne lærer koreografier, som selvfølgelig bliver præget af den enkelte instruktørs egen hiphop-stil.
Freestyle
På vores freestyle hold er målet at blive en stærk freestyledanser, dvs. dans hvor danseren selv skal blande de trin, som han eller hun har lært til musik.
Vi arbejder med freestyle og battle- teknikker, variationer af hiphop-foundation, musikalitet og andre kreative øvelser. Som en vigtig del af undervisningen indgår cypher (rundkreds) og battles i timerne.
Det at være en stærk freestyledanser og turde at stille sig op foran en masse andre er en kæmpe fordel i al andet dans og i livet generelt. Når man danser på dette hold er målet, at man kan stille op i battles og deltage i andre freestyle events i løbet af året.
Holdet anbefales på det kraftigste til vores konkurrencedansere, som har mulighed for at stille op i battles, når de alligevel er afsted til konkurrencer.
Choreo Class
I Choreo Class timerne lærer danserne forskellige fede og udfordrende koreografier med en masse power, energi og attitude. En vigtig del af koreografitræning er, at man selv sætter sit eget personlige præg på dansen. Et rigtig godt hold til at udvide sine koreografi-skills og blive bedre til at performe, stå på en scene, tage til auditions og andre fede dansemuligheder, hvor det er vigtigt, at man kan modtage og være helt skarp til koreografi.
Break Kids
Break (bboying) er den første dansestilart indenfor hip hop kulturen, og en dansestilart vi her på Beatjump, går meget op i, at undervise vores dansere i.
På Break Kids holdene laver vi en masse forskellige fede tricks og øvelser som helt sikkert giver sved på panden og motoriske udfordringer. Vi lærer seje freezes, som f.eks. at stå på hovedet, freezes, toprock og vilde powermoves. Vi sørger også for at opnå styrken og teknikken, som det kræver for at lære break.
Hvis man elsker at brænde krudt af og lære nogle seje moves, så er Break Kids et godt bud på et fedt dansehold for børn!
Break
Break (bboying) er den første dansestilart indenfor hip hop kulturen, og en dansestilart vi her på Beatjump går meget op i at undervise vores dansere i. På Break holdene har vi nogle af de dygtigste undervisere i Danmark inden for Break til at undervise vores elever. Vi lærer bl.a. freezes, toprock, floorwork, footwork, power moves og meget andet. Vi sørger også for at opnå styrken og teknikken, som det kræver for at lære break.
Derudover er Break med til at udvikle en stærk kropskontrol hos den individuelle danser og er også et godt at træne, hvis man ønsker at udvikle sig helt generelt inden for dans, da vi på disse break hold dykker ned i break basics og foundation.
House
I disse timer dykker vi ned i house-dansens fundament.
House er en dansestilart som først og fremmest handler om at føle musikken og føle sig fri i sin dans og freestyle.
House har rødder i bl.a. african og latin dance, og udviklede sig på klubberne i Chicago. Musikken har oftest hurtigere beats end et hip hop beat.
Vi har nogle super dygtige house instruktører, som investerer meget tid i at lære eleverne om footwork, musikalitet og house groove. I house timerne indgår grundtrin, variationer og rutiner, samt individuelle øvelser og fordybelser vil også være en del af house timerne, som udvikler den individuelle danser.
House bidrager en hel del til danserens overordnede groove og lærer eleverne om musikalitet, groove og teknik.
Der er garanteret sved på panden og udfordrende trin, som træner koordineringen og teknikken.
House er også et virkelig godt supplement til hiphop.
Popping
Popping er en dansestilart, som har sine rødder i funk sammen med breaking og locking. Det er en dansestilart der læner sig en del op af den ældre stilart – boogaloo – der blev dyrket en del i 70’erne. Du har måske hørt om ‘electric boogie’, som stammer fra samme stilart.
I vores popping timer dykker vi ned i den hardcore teknik der indgår i popping. Du vil lære om isolations, at være skarp i dine bevægelser og bruge dine musklerne, så din indivduelle dans bliver skarpere og stærkere. Derudover er popping fantastisk til at udvikle din kropsforståelse, da du lære at kontrollere dine muskler.
Du vil blive undervist i fede drills og rutiner, som er super sjove at dykke ned i sammen med dine holdkammerater.
Showdance
Showdance har showet i fokus. Vi øver at optræde med dansen og indtænker start, slutning og show performance i koreografierne. Stilarterne kan være forskellige og kan indeholde både hip hop, moderne dans, jazz og meget mere. Danserne dygtiggør sig ikke indenfor en enkelt stilart men flere forskellige, som blandes til nogle sjove og inspirerende koreografier.
Det er et hold, hvor eleverne får lov til at lege med deres individuelle performance.
Konkurrencehold
For at komme på et konkurrencehold skal man udtages. Man træner sammen med sit hold, og vi stiller store krav til hver enkelt danser. Sæsonen bliver brugt på at skabe en fed koreografi sammen med sin coach, som man så deltager til konkurrencerne med.
Beatjump har vundet DM i Hip Hop siden 2015, været med til både EM og VM og generelt fået en masse flotte resultater med hjem år efter år. Også i freestyle battles.
Dog er det vigtigeste for os – også selvom det handler om konkurrence – at udvikling og fællesskab er i fokus, og det er hele processen op til konkurrencen der virkelig tæller.
Praktisk info:
Vi har mange konkurrencehold og rigtig mange, som ønsker at danse konkurrence.
Derfor har vores hold et højt niveau.
Før sommerferien afholder vi hvert år audition, hvor vi fordeler vores dansere.
Der kan sker dog i løbet af sæsonen ske ændringer på holdene, og nye dansere kommer til, inden holdene bliver låst omkring efterårsferien.
Ønsker du at danse på et konkurrencehold, skal du derfor endelig skrive til os.
På konkurrenceholdene handler det først og fremmest om niveau. Det betyder ikke, at vi ikke har det sjovt, men det betyder, at hvis du vil være sikker på at danse med dine venner eller veninder, skal I tilmelde jer et af vores mange hold, som ikke er konkurrencehold.